Kolding Netavis

Nu kan du se fiskene i Lillebælt LIVE døgnet rundt

Elo Christoffersen
Live-stream fra havbunden ved de nyanlagte stenrev i Lillebælt. Pressefoto.

Nu kan hele verden følge livet på havbunden i Lillebælt – LIVE døgnet rundt.

Nu kan du se fiskene i Lillebælt LIVE døgnet rundt: Gl. Ålbo Camping har lanceret en ny live-stream fra havbunden ved de nyanlagte stenrev i Lillebælt. To undervandskameraer sender billeder direkte fra 5-6 meters og 8-9 meters dybde, så alle kan opleve fisk, dykkere og livet på det nye formidlingsrev.

Projektet kombinerer naturformidling, forskning og turisme, og giver både forskere og naturinteresserede mulighed for at følge udviklingen i revets dyreliv i realtid.

-Det er vores mål at bringe havet tættere på folk. Mange ved ikke, hvor meget liv der findes lige under overfladen. Nu kan alle følge med – hjemmefra, på campingpladsen eller på stranden, fortæller Martin Pedersen fra Gl. Ålbo Camping i en pressemeddelelse.

Revet overvåges også af tyske universiteter og naturorganisationer, der følger biodiversiteten. For dykkerturister bliver livestreamen en ekstra oplevelse, hvor familie og venner kan se med hjemmefra, mens dykkere udforsker havet.

Livestreamen kan ses på: https://gl-aalbo.dk/livestream/

Projektet er realiseret med støtte fra Kolding Kommune.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel