En 33 fods båd udbrændte og sank søndag formiddag i Lillebælt ved Sønder Stenderup. En mand født i 1963 blev bjærget i land, mens politi, brandvæsen og JRCC var til stede ved Snævringen mellem Fænø og Jylland.
Sønder Stenderup: En 33 fods båd udbrændte og sank søndag formiddag i Lillebælt ud for Gl. Ålbovej øst for Sønder Stenderup.
Alarmen om branden i båden indløb klokken 10.51. Der var én person ombord – en mand født i 1963 – som blev bjærget i land.
Båden nåede at udbrænde helt, inden den sank i Snævringen mellem Fænø og Jylland.
Tidligere på formiddagen oplyste Sydøstjyllands Politi, at man var til stede på Gl. Ålbovej vest for Sønder Stenderup for at assistere JRCC og brandvæsnet i forbindelse med en bådbrand i Lillebælt.
Ifølge politiets første melding var der ingen personer i båden, men det blev senere bekræftet, at manden fra 1963 var kommet sikkert i land.
JRCC (der koordinerer redningsaktioner til søs, red.), brandvæsnet og politiet arbejdede på stedet ved Lillebælt ud for Sønder Stenderup.



