En 64-årig surfer er fundet død i vandet ud for Hejlsminde. De pårørende er underrettet.
HEJLSMINDE: Politiet eftersøgte mandag en 64-årig mand ved Hejlsminde. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på Politi Update.
Manden var taget ud for at surfe. Han kom ikke tilbage. Politiet søgte med helikopter, drone og hundepatrulje.
Senere fandt politiet manden død i vandet ud for Hejlsminde.
Politiet mistænker ikke, at der er sket noget strafbart. De pårørende er underrettet.
Politiet takker borgerne i området for at have fulgt anvisningerne.
Har du været involveret eller vidne, kan du få gratis og anonym støtte hos Offerrådgivningen på telefon 23 68 60 07 eller 116 006.
