Kolding Netavis

Nu kan du se “Adventsstjernen”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Udstillingen "Adventsstjernen" er netop åbnet i Søstrehuset i Christiansfeld. Foto: H.E. Haulrich.

Udstillingen kan ses i Søstrehuset i Christiansfeld.

Så er udstillingen “Adventsstjernen” netop åbnet i Søstrehuset i Christiansfeld. Det betyder, at nu kan de smukke Herrnhuter-stjerner studeres på nært hold.

Det er Museum Kolding, der står for den smukke udstilling, der er lavet som en udviklende udstilling, der ændres og udbygges henad vejen, da skoleklasser i et tilstødende lokale kan komme og samle endnu flere adventsstjerner, og på denne måde gøre udstillingen til
et levende museum.

Det hele begyndte for mere end 160 år siden i den tyske by Niesky, da en matematiklærer i Brødremenighedens skole lavede en stjerne i karton.

Stjernen bestod af 25 spidser -17 med en firkantet fod og otte med en trekantet fod. De færdige stjerner blev ved advent hængt op i skolestuen, hvor de mindede eleverne om den frelser, som julenat lå under stjernen over Betlehem.

De fantastiske stjerner kan nu ses i flere størrelser i Søstrehuset i Christiansfeld.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel