Læserbrev af Kalle Busch, Kolding / sekretær i Faglige Seniorer (Kolding Lokalforening).
At jeg for nylig havde et indlæg under overskriften “Når pensionisten bliver kastebold mellem behandler og bureaukrati”, førte mig videre ind i et system, der overrasker mere, jo mere man spørger.
Det gik op for mig, at helbredstillægget ikke er en fast størrelse. En lille arv eller en lottogevinst, som midlertidigt øger formuen, kan betyde, at tillægget bortfalder. Så jeg troede naturligvis, at det også gjaldt den anden vej — at en formueforringelse kunne genåbne adgangen. Men nej sådan tænker de der sætter lovteksterne og beregningsgrundlag sammen ikke.
Det er nemlig sådan at formueopgørelsen sker ud fra saldoen og værdierne pr. 31. december eller den 1. januar, men data hentes og behandles omkring den 10. december.
Det betyder, at penge indsat eller hævet i december kan få direkte betydning for, om man får ældrecheck og helbredstillæg året efter.
Tag Fru Petersen som eksempel. Hun har en formue på 90.000 kr. den 10. december. Den 15. december sælger hun sin bil for 15.000 kr. og overstiger dermed formuegrænsen for helbredstillægget. En måned senere bruger hun hele beløbet på en ældrevenlig stol med liftfunktion — men det er for sent. Systemet har allerede vurderet hendes formue som for stor og hun mister tillægget.
At pengene er brugt på et nødvendigt hjælpemiddel, tæller ikke. Systemet ser kun på saldoen på én dag.
Hvis en gevinst kan fjerne støtten, bør en udgift – nødvendig eller ej – kunne genindføre den. Det afgørende må være, om formuen reelt er under det niveau, der er anført i beregningsgrundlaget. Ikke hvad pengene er brugt på. Vi taler om mennesker, ikke regneark.
Derfor bør vi kræve:
- Gennemsnitsberegning af formue over flere måneder.
- Bufferzoner, så små udsving ikke får store konsekvenser.
- Mulighed for dispensation ved nødvendige og livsforbedrende udgifter.
Ældre borgere skal ikke straffes for at handle ansvarligt. Og vi skal ikke acceptere, at et stift system overser livets virkelighed.
Og nej – Fru Petersen findes ikke. Hun er et tænkt eksempel. Men hendes situation? Den er desværre alt for virkelig. Hvis du ikke kender en Fru Petersen, så kender du måske en Hr. Hansen, en fraskilt fru Jensen eller en enkemand med en brugt bil og en uventet arv. Systemet rammer dem alle – med millimeterpræcision og nul fleksibilitet. Det burde være forbudt.
