Kolding Netavis

Kolding-skole indstillet til pris

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Brændkjærskolen i Kolding er indstillet til bevægelsesprisen i en europæisk konkurrence. Foto: Elo Christoffersen.

Skolen skal repræsentere Danmark i en stor europæisk konkurrence.

Brændkjærskolen i Kolding er blevet indstillet til #BeActive awarden i kategorien ”Education”. #BeActive Awards er en central del af European Week of Sport (EWOS). Prisuddelingen har til hensigt at hædre dem, der gør en særlig indsats for bevægelse.

Og det gør Brændkjærskolen i følge Dansk Skoleidræt.

Mere varieret skoledag for alle

Skoledagen er blevet mere varieret:

– Når vi ser på og taler med vores elever, så udtrykker de glæde over bevægelsen og over, at de har fået en varieret skoledag. Det kommer også til udtryk i vores trivselsmålinger. Skolens personale oplever, at det er blevet lettere og mere tilgængeligt at lave bevægelse. De fleste har længe kunnet se fordelene i det aktive element, men har måske ikke selv haft idéerne til at få det ud i praksis – men nu får de vejledning, inspiration og materialer lige ved hånden, og det gør en kæmpe forskel, siger skoleleder på Brændkjærskolen Catharina Ørnsholt-Christoffersen i en pressemeddelelse og tilføjer:

– Vi er helt vildt glade og stolte. Særligt på de to bevægelsesambassadørers vegne, for de har påtaget sig en stor opgave med at få organiseret og udbredt bevægelse på hele skolen. Førhen lavede vi 117 ting, der stak i hver sin retning. Nu har vi fået formaliseret det aktive element, så vi når ud til hele skolen. Nu er det ikke kun en klasse her og en klasse der. Det er store som små, der har en varieret skoledag, og det er super fedt at få anerkendelse for indsatsen.

Prisuddelingen finder sted fra den 23.-30. september.

050720 Braendkjaerskolen 02 foto Elo Christoffersen scaled 1

Brændkjærskolen. Foto: Elo Christoffersen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *