Kolding Netavis

Klimavenlig syddansker vinder 1,7 millioner

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Pressefoto.

En ældre mand fra Region Syddanmark har spillet med i Klasselotteriet i flere år og blev endelig ramt af heldet. Nu skal børnene forkæles, og pengene skal investeres.

Manden havde to forskellige lodder i Klasselotteriets månedlige trækning, og havde altså i den grad heldet med sig, oplyser Danske Spil.

Vinderen var derhjemme, da han modtog sms’en om, at han havde vundet 1,7 millioner kroner.

-Jeg blev nødt til at ringe til dem, da det var et meget stort tal, fortæller manden, som har valgt at være anonym.

Danske Spil meddelte ham så, at den var god nok, og at han havde vundet.

-Det er jo ikke til at begribe, det her, der går lige et par dage, inden jeg kommer mig over det”, havde han begejstret sagt i telefonen til medarbejderen.

Manden har været sygemeldt over en længere periode, hvor hans børn har været en støtte og hjælpende hånd for ham.

-Jeg mangler ikke noget, men jeg har tre dejlige børn, og dem har jeg så forkælet lidt, siger vinderen med glæde i stemmen.

Forkælelse og investering

Vinderen har dog også forkælet sig selv lidt og købt en bærbar computer, men ellers vil han investere en stor del af pengene.

-Jeg vil snakke med banken om, at jeg vil investere pengene, eller hvad de nu kan tilbyde. Det er den måde, jeg vil bruge pengene på, så de kan komme ud og arbejde.

Manden har endnu ikke besluttet sig for, hvad han vil investere i, men han har gjort sig nogle tanker om det, efter han har snakket med sin søn.

-Pengene skal måske investeres i grøn energi, slutter den glade vinder af.

Hver måned spilles der i Klasselotteriet om en ny gevinstpulje på 52 millioner kr. – og der trækkes 40.000 glade vindere hver gang.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel