Kolding Netavis

Grønne løsninger til gavn for alle

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Filip Bekic Bladt (S), næstformand i natur, miljø og klimaudvalget, Anne-Mariesvej 15, 6000 Kolding.

Den grønne dagsorden har længe været højeste prioritet for befolkningen, og den forfærdelig krig i Ukraine bør kun accelerere denne omstilling.

For det første skal vi hurtigst muligt være uafhængige af russisk gas og fremrykke vores fjernvarme udrulninger. Selvom markedet er presset, er det alligevel lykkedes i samarbejde med TreFor at få fart på udrulningerne.

Omkring 2000 husstande i Almind, Viuf og Vester Nebel får inden længe tilbudt fjernvarme. Ligeledes er der også i Lunderskov mulighed for, at flere beboere kan tilslutte sig fjernvarmen.

I Vamdrup og Christiansfeld er forsyningsselskaberne i gang med forarbejdet til at konvertere fra gas til fjernvarme. Det er yderst positivt både for den grønne omstilling og borgernes privatøkonomi. Det er samtidig også et bevis på, at disse to faktorer sagtens kan gå hånd i hånd.

Ligesom fjernvarme udrulningerne er vigtige, er det også nu vi for alvor skal i gang med vedvarende energi projekter som vindmøller og solceller.

Jeg ved at begge dele skaber meget debat, men det er en utrolig vigtig del af løsningen. Hvis vi skal nå vores målsætning om 70% reduktion i Danmark, skal Kolding Kommune også gå forrest og tage en stor del af ansvaret.

Derfor skal vi også skrue op for sol og vind, som bliver en del af løsningerne blandt mange.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *