Der er gratis parkering på udvalgte dage i midtbyen i Kolding.
Gratis juleparkering i Kolding: I år gentages succesen med juleparkering i Kolding bymidte, hvor det på udvalgte dage omkring jul er muligt at parkere gratis på de kommunale betalingspladser – uden at skulle betale.
De betalingsfrie dage er:
- Fredag den 28. november og lørdag den 29. november
- Alle lørdage i december frem til jul
- Mandag den 22. december til og med lørdag den 3. januar
For at gøre det nemt for bilister opsættes information ved betalingsautomaterne på de betalingsfrie dage.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at private parkeringspladser (markeret med sorte skilte) ikke er omfattet af tilbuddet om gratis parkering på disse dage.
Kolding bymidte har cirka 200 betalingspladser – blandt andet på Borchs Gård, Hyrdestræde, Låsbybanke og Ny Vestergade. Derudover findes der over 2.000 øvrige kommunale p-pladser i byen, hvor det i forvejen er gratis at parkere.
Alle kommunale parkeringspladser kan nemt findes i app’en Kolding Parkering samt på hjemmesiden parkering.kolding.dk. Her er det også muligt at finde information om enkelte private parkeringspladser.
Desuden har Kolding Kommune lejet cirka 140 p-pladser gennem forskellige virksomheder, organisationer og boligselskaber. Disse pladser kan ses og bookes på forhånd i app’en Visitors, og de er også gratis at bruge.
Så husk at gøre brug af de gode muligheder for nem og gratis parkering i Kolding bymidte i den travle juletid.

