Kolding Netavis

Granat fjernet: Lukkede genbrugsplads

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Genbrugspladsen blev lukket, da en person indleverede en granat.

Borgere, der ville af med affald, måtte onsdag formiddag køre derfra med uforrettet sag.

Årsagen var, at en ældre tirsdag aften indleverede en granat på genbrugspladsen på Bronzevej i Kolding.

Personalet sørgede for, at granaten blev låst inde. Da Sydøstjyllands Politi blev orienteret, besluttede politiet at tilkalde sprængningseksperterne fra Skive Kasserne, og genbrugspladsen blev midlertidigt lukket.

Granaten var tømt for krudt

Det viste sig, at være en mortergranat – en gammel fransk granat – som var tømt for krudt.

– Normalt skal man kontakte politiet direkte, hvis man ligger inde med affald af den her type. Men når vi får indleveret granaten, så kan vi ikke afvise borgeren, siger driftsleder Rasmus Vestergaard fra Renovation hos Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Omkring middagstid onsdag blev genbrugspladsen atter åbnet for borgerne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel