Skip to main content

Kolding Netavis

Freddy vil have busserne tilbage i weekenderne

Svend Erik Brodersen
Byrådsmedlem Freddy Christensen fra Vamdrup vil have busserne tilbage til Vamdrup i weekenderne og på ”skæve” helligdage. Foto: sebro-press.

Freddy Christensen (V) fra Vamdrup vil i sit arbejde i byrådet forsøge, at få busserne tilbage til vamdrup i weekenderne, aftentimerne og på “skæve” helligdage.

Freddy vil have busserne tilbage i weekenderne: Kommunens andenstørste by, Vamdrup, med 5.000 indbyggere inden for bygrænsen, har ingen kollektive busser fra fredag aften til mandag morgen, og heller ikke i aftentimerne og på “skæve” helligdage. Og det synes Freddy Christensen, byrådsmedlem for Venstre, er forkert. Det skriver Netavisen Lokal.

Han bebuder derfor, at han i byrådet vil arbejde for at få busserne tilbage til Vamdrup i weekenderne og aftentimerne, samt på “skæve” helligdage. Og han agter at fremsætte forslag herom, næste gang busdriften i Kolding Kommune tages op til behandling. Og det tror han sker inden ret længe. Han har nemlig ikke tiltro, at den nye busplan for bybusserne og ruterne i omegnen af Kolding, som træder i kraft her fra 14. december, holder.

Planen har nemlig været meget omdiskuteret, og blev også kun vedtaget af det snart nu snart forhenværende byråd, med et spinkelt flertal på kun ét medlem.

Det er især planerne for bybusserne i Kolding, der har vakt debat. Men Freddy Christensen mener, at tiden nu også er inde til kigge på ruterne i oplandet. Og her har han især her kig på en opgradering af regionalrute 147, Kolding- Vamdrup-Jels, og især med fokus på strækningen mellem Vamdrup og Kolding:

-Hvis vi skal styrke den kollektive trafik, så skal den også være forbrugervenlig. Det bliver den ikke, hvis man bare forsætter med, hver gang Sydtrafik mangler penge, at bruge parameteret: ”Højere takster og dårligere køreplaner”. Det har indtil nu bare medført færre og passagerer, og dermed også dårligere økonomi, lyder fra Freddy Christensen, som lige er genvalgt til byrådet for Venstre.

Omdiskuteret

Med den nye køreplan omlægges hele bybusnettet i Kolding. Formålet er, at få flere til at tage bussen ved at sikre mere direkte forbindelser, flere afgange og et mere overskueligt busnet, lyder det i et officielt opslag fra Kolding Kommune. Men det er langt fra alle, der synes, at omlægningen er en god idé. Der har blandt andet været kritik for dårligere betjening ved Kolding Sygehus.

Med det nye bybusnet bliver der som noget nyt lavet to såkaldte A-ruter, hvor bussen kører hvert kvarter i dagtimerne på hverdage med direkte betjener af de store rejsemål i Kolding.

De to A-ruter suppleres af fire andre bybuslinjer for at sikre betjening af hele byen, og så oprettes der en pendlerrute mellem Kolding Banegård og de mange arbejdspladser i den nordlige del af byen. Og der kan være en fordel for de mange pendlere fra oplandet, som bruger toget til og fra Kolding.

Ny rute Hejlsminde-Kolding

Men de regionale og lokale ruter har ikke haft den store interesse ved omlægningen. Her sker der kun mindre ændringer, og det er kun på ruterne 103, 207 Og for rute 254, som nu kører via Skamlingsbanke til Hejlsminde vil med den nye køreplan kun kører til Sdr. Strenderup.

Til gengæld oprettes en helt ny rute 255 mellem Hejlsminde og Kolding via Vonsild. Endvidere nedlægges X-bussen 900 mellem Vejle og Sønderborg

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: