Skip to main content

Kolding Netavis

Flere flytter til Kolding Kommune

Elo Christoffersen
I 2025 var der størst procentuel vækst i Eltang, der voksede med 8,9% eller i alt 82 borgere. Foto: Kolding Kommune.

Befolkningen i Kolding Kommune vokser i både by og lokalsamfund.

Flere flytter til Kolding Kommune: Sidste år valgte 6.364 nye borgere at bosætte sig i Kolding Kommune, hvilket gav en befolkningsvækst på 780 personer. Over de seneste fire år er indbyggertallet steget med 2.833 – flere end byrådets politiske målsætning.

Væksten ses bredt i kommunen, med størst procentuel stigning i Eltang (+8,9 %), hvor mange nye lejeboliger og parcelhuse er opført. Også Kolding by, Lunderskov og Vamdrup har oplevet fremgang.

SF Kolding

Borgmester Jakob Ville glæder sig over udviklingen og opfordrer alle til at dele positive historier om livet i kommunen – fra natur og foreningsliv til gode uddannelsestilbud.

Flertallet af tilflytterne er danske statsborgere, men også mange internationale flytter til kommunen i arbejdsdygtig alder for at studere eller arbejde. Pr. 1. januar 2026 bor der 96.285 personer i Kolding Kommune.

Fakta

Antal indbyggere i Kolding Kommune pr. 1. januar 2026: 96.285
Befolkningsvækst i 2025: 780

Stig Rossen Julekoncert 2026

Bevægelser i 2025

Tilflyttede fra andre kommuner: 4.834
Fraflyttede til andre kommuner: 4.795
Flyttebalance mellem kommuner: 39

Indrejste fra udlandet: 1.530
Udrejste til udlandet: 752
Balance ind-/udrejste: 778

Fødsler: 864
Dødsfald: 919
Balance fødsler/dødsfald: -55

Summen af de tre balancer resulterer ikke i tallet for befolkningsvæksten, da dette også indeholder ”forsvundne” borgere, der ikke har registreret adresse for til- eller fraflytning.

Der kan forekomme efterkorrektioner af tallene.

Kilde: LIFA Census, opgjort pr. 13.1.2026.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: