Læserbrev af Thomas Kramer (M), Kolding / byrådskandidat.
I Kolding taler vi ofte om “fællesskab”, “sammenhæng” og “det fælles børne- og ungesyn”, når man udadtil prøver at retfærdiggøre stilstand inden for investeringer i folkeskolen men flotte ord. Det er også flotte ord, og de vidner om gode intentioner. Men efter ti år uden reelle investeringer i folkeskolen må vi spørge: Hvordan skal fællesskabet kunne blomstre, hvis vi ikke passer på dem, der skal bære det?
Lærernes og pædagogernes arbejdsmiljø er ikke blot et personale-politisk spørgsmål. Det er selve fundamentet for, at kommunens børne- og ungepolitik kan lykkes, og vi rent faktisk kan begynde at drømme os tilbage til det fælles skolevæsen vi havde etableret for 10 år siden. Når lærerne og pædagogerne har overskud, tid og tydelige rammer, kan de skabe det trygge og anerkendende læringsmiljø, som børn og unge har brug for. Men når arbejdspresset stiger, og ressourcerne strammes, går det ud over både lærerne, pædagogerne og eleverne.
Kolding Kommune har med det fælles børne- og ungesyn sat en retning, der bygger på respekt, tillid og samarbejde på tværs af faggrupper og institutioner. Det er en klog og vigtig beslutning. Men for at visionen skal kunne leve i praksis, kræver det, at lærerne og pædagogerne har tid og kræfter til at gøre den levende i klasselokalerne og i fritidsaktiviteterne. Der er en tydelig sammenhæng mellem et sundt arbejdsmiljø og kvaliteten i skolens møde med børnene.
Et stærkt og fælles skolevæsen skabes ikke af flotte ord alene, men af konkrete rammer: ordentlig tid til samarbejde mellem lærere og pædagoger, faglig sparring, opfølgning på arbejdsmiljøundersøgelser og ledelser, der tør tage kampen for realistiske forventninger. Det er her, byrådet kan gøre en forskel – ved at prioritere skolens menneskelige fundament, ikke blot dens økonomiske bundlinje.
Efter et årti med begrænset investering trænger folkeskolen i Kolding til et løft, der matcher ambitionerne. Vi kan ikke tale om sammenhæng og fællesskab for børnene, hvis de voksne omkring dem står i et system, der selv mangler sammenhæng.
Kolding har potentialet til at vise, at et fælles skolevæsen bygger på respekt – ikke kun for eleverne, men også for lærernes arbejdsbetingelser. Gode rammer for lærerne er gode rammer for børnene. Det er ikke en udgift, men en investering i trivsel, læring og i fremtidens fællesskab.
Så kære byråd: Lad os give handling til de fine ord. Fællesskab kræver investering – og det begynder med at passe på dem, der hver dag bærer det.
Jeg tør godt fortælle, hvor der skal investeres og give mit bud på hvordan skolen skal frit sættes. Jeg har i 10+ år arbejdet med skoleudvikling i Kolding og været med til at være frontløbere i Danmark på netop skoleudviklingsområdet. Vi skal turde begå skole på en anden måde end vi gør nu. Vi skal give de dygtige medarbejdere ordentlige rammer, så de kan lave det arbejde, de er bedst til.
Jeg taler gerne og altid lærernes og pædagogernes sag.
