Kolding Netavis

Erfarne optikere åbner Nyt Syn i Kolding

Elo Christoffersen
By Elo Christoffersen
Optikerne Sanne Aagaard (i midten) og Henriette Schrøder (til venstre) åbner Nyt Syn Kolding den 3. september. De ses her sammen med administrerende direktør i Nyt Syn, Søren Pedersen. Foto: PR.

Optikerne Sanne Aagaard og Henriette Schrøder åbner Nyt Syn Kolding på fredag.

De to rutinerede optikere, Sanne Aagaard og Henriette Schrøder, der begge er født og opvokset i Kolding, slår for første gang dørene op til Nyt Syn Kolding på Østergade 16 fredag den 3. september.

De mødte hinanden i foråret, da de blev kolleger hos Brillecentret i Vojens og fandt hurtigt ud af, at kemien mellem dem var god. Derfra gik det stærkt, da muligheden for at gå sammen og blive selvstændige opstod.

-Jeg har været vidt omkring gennem mange år og har blandt andet boet i USA og i Saudi Arabien, hvor jeg arbejdede på et øjenhospital i Riyadh. Men da jeg mødte Henriette, fandt vi ud af, at vi begge havde en drøm om at blive selvstændige optikere, fortæller Sanne Aagaard, der er indehaver af Nyt Syn Kolding sammen med Henriette Schrøder.

-Jeg har 15 års erfaring fra egen optikerbutik, så vi kommer begge med mange års optikererfaring i bagagen, og vi supplerer hinanden utrolig godt. Vi er begge født og opvokset i Kolding og har derfor også et stærkt lokalkendskab til byen, som vi kan trække på, når vi skal sikre, at vores kunder altid bliver mødt med den bedste service og kvalitet, siger Henriette Schrøder.

Nyt Syn har længe haft en optikerforretning i Kolding stående på ønskelisten, og samarbejdet med Sanne Aagaard og Henriette Schrøder gør nu ønsket til virkelighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel