Kolding Netavis

Dobbeltopera med højspændt drama

Elo Christoffersen
By Elo Christoffersen
Her ses Ruslana Koval og Philipp Kochheim ved prøverne til La Vendetta. Foto: Den Jyske Opera.

Så er der igen opera i Kolding.

Kolding Teaterforening viser Den Jyske Operas opsætning af de to operaer ”La Vendetta” og I Pagliacci”. Den sidste er bedre kendt som ”Bajadser”.

I forestillingen forenes to operaer, ”La Vendetta”, fra 1870 af den danske komponist Asger Hamerik og den mere kendte opera, ”I Pagliacci” (”Bajadser”), fra 1892 af Ruggiero Leoncavallo.

Om handlingen skriver Den Jyske Opera:

-Et operakompagni meget lig Den Jyske Opera opfører operaen ”La Vendetta” – et drama hvor Estellas forelskelse i Orso får fatale konsekvenser for hende og hendes familie – alt imens kompagniet er i fuld gang med prøverne til deres næste produktion: operaen ”I Pagliacci”. Når den første opera er forbi, ”inviteres” publikum om bag scenen. Her udspiller der sig et højspændt drama blandt operaens ansatte med katastrofale følger…

Du kan glæde dig til at se og høre Dorothea Spilger, Paul Gukhoe Song, Teit Kanstrup, Iurie Ciobano, Ruslana Koval, Michael Ha og Den Jyske Operas kor. Sønderjyllands Symfoniorkester som spiller, går man aldrig forkert af. Dirigent er Christopher Lichtenstein og Philipp Kochheim har instrueret.

De to operaer kan opleves søndag den 16. oktober. Forestillingen starter kl. 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel