Varslet gælder her i løbet af tirsdagen.
DMI har udsendt et varsel om forventning om, at blandt andet Kolding og omegn kan blive ramt af lokale skybrud samt tordenvejr. Der kan falde mellem 15 og 25 milimeter regn på 30 minutter. Varslet gælder i dag, tirsdag, fra klokken 10-15.
Også TV2 Vejret er ude med et varsel for lokale skybrud og tordenvejr. Det gælder dog ikke her i området.
Tag dine forholdsregler
Ved skybrud og torden skal du være opmærksom på, at lavtliggende områder som eksempelvis kældre, vejbaner og viadukter kan blive oversvømmet. Du skal tilpasse farten til sigtbarheden og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden. Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre.
Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer.
Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som for eksempel fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.
Fem gode råd før et skybrud
- Klods dine ting i kælderen op, og fjern gulvtæpper, så de ikke bliver skadet ved mindre oversvømmelser.
- Luk ventilationshuller i ydervæggene.
- Tjek og rens afløb og tagrender for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.
- Husk at lukke døre og vinduer, og tjek taget for utætheder.
- Sørg for at være hjemme – eller få nogen til at holde øje med huset – mens skybruddet står på.
Kilde for gode råd: Topdanmark/If
