Skip to main content

Kolding Netavis

30-årig fra Kolding får behandlingsdom for brutal vold

Elo Christoffersen
Retten i Kolding. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

En 30-årig mand fra Kolding er ved Retten i Kolding blevet idømt en behandlingsdom uden længstetid for særlig rå og brutal vold, trusler og hærværk på en adresse i Kolding.

KOLDING: En 30-årig mand fra Kolding skal nu i behandling i stedet for i fængsel.

Dømt for særlig rå og brutal vold

Manden er i dag ved Retten i Kolding blevet idømt en behandlingsdom uden fastsat længstetid. Han blev dømt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens §245.

Volden fandt sted den 22. december 2025 og igen den 23. januar 2026 på en adresse i Kolding, hvor han udsatte en anden mand for grov vold.

Også dømt for trusler, kniv og tåregas

Retten fandt ham derudover skyldig i trusler, vold, hærværk og for at have været i besiddelse af både kniv og tåregasspray.

Den 30-årige modtog dommen på stedet.

En behandlingsdom betyder, at dommen ikke har en fast slutdato. Længden afhænger af den dømtes behandlingsbehov og udvikling.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.