Skip to main content

Kolding Netavis

Betjent tiltalt for vold under anholdelse i Kolding

Elo Christoffersen
Retten i Kolding. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

En 50-årig hundefører er tiltalt for grov vold under en anholdelse i Kolding. Det var hans egne kolleger der anmeldte episoden.

KOLDING: En 50-årig hundefører fra Sydøstjyllands Politi er tiltalt for grov vold under en anholdelse på Mosevej i Kolding natten til 26. september 2025. Det skriver jv.dk.

Ifølge anklagen sparkede han en 38-årig mand mindst én gang i hovedet med politistøvlen, mens manden lå på asfalten og blev fastholdt efter en 25 minutter lang biljagt.

Nægter sig skyldig i retten

Den erfarne betjent med 25 år i politiet nægter, at han sparkede manden.

“Jeg har gennem min karriere været til rigtig mange politiaktioner og man oplever aldrig nogensinde tingene ens. Men jeg kan bare sige, at jeg har ikke sparket ham”, sagde han i Retten i Kolding, skriver JV.dk.

Anmeldt af egne kolleger

Det var betjentens kolleger der indberettede sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP, red.).

To yngre betjente har forklaret, at de så eller mærkede et spark mod ansigtet. Betjenten har været hjemsendt siden oktober 2025.

Sagen fortsætter onsdag.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.