Destination Trekantområdet vokser hurtigere end resten af landet. 117.000 flere overnatninger i årets første syv måneder – især udlændinge trækker fremgangen.
TREKANTOMRÅDET: Fra januar til juli 2026 var der 2,23 mio. overnatninger i Billund, Fredericia, Kolding og Vejle. Det er 5,5 procent flere end sidste år.
På landsplan var væksten kun 3,3 procent. Dermed ligger overnatninger Trekantområdet 2,2 procentpoint over landsgennemsnittet. Det skriver Destination Trekantområdet i en pressemeddelelse.
Udlændinge driver væksten
Det er især udenlandske gæster, der kommer flere af. De stod for 1,02 mio. overnatninger – en stigning på over 10 procent mod 6,4 procent på landsplan.
Nordmænd vælger Jylland til
Særligt Norge skiller sig ud. Norske overnatninger Trekantområdet steg 16,1 procent til 149.761 overnatninger. På landsplan kun 7,1 procent.
Også Sverige (+9,3%) og Tyskland (+7,5%) vokser mere her end i resten af Danmark.
Billund Lufthavn giver medvind
Væksten mærkes også i Billund Lufthavn. I juli og august kom 7-9 procent flere passagerer end sidste år. 45 procent af dem er turister til Vestdanmark.
For direktør Martin Perregaard-Bitsch handler det ikke kun om flere gæster, men om at de bliver længere og bruger flere byer:
“Når familier bliver nogle flere dage og får flere oplevelser med, skaber turismen værdi langt bredere”.
I 2025 lå 68 procent af alle overnatninger uden for juli og august, og turismen skabte 9 mia. kr. og 8.186 jobs i området.

