Politiet oplyser, at branden skal undersøges nærmere.
Brand i kælderrum skal undersøges nærmere: Brandvæsen og politi rykkede nytårsaften ved 19.30-tiden ud til en brand i et kælderrum i Skovparken i Kolding. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Andreas Juul.
-Alle beboere i opgangen blev evakueret. Fire personer blev sendt til tjek på sygehuset, siger vagtchefen.
Brandårsagen er endnu ukendt og skal undersøges nærmere. Politiet har dog ingen formodning om, at branden skulle være påsat.

