Torsdag aften gik der ild i noget affald på Profilvej i Kolding.
Politi og brandvæsen er torsdag aften til stede på Profilvej i Kolding, hvor der er ild i noget affald. Alarmen indløb kort før klokken 20.
På grund af vindretningen driver der røg ud over Sønderjyske Motorvej, hvilket kan medføre dårlig sigtbarhed for bilister.
Førere af køretøjer opfordres til at være ekstra opmærksomme og køre med tilpasset hastighed på strækningen.
Beboere i området anbefales at lukke for ventilation, døre og vinduer for at undgå røgindtrængning.






