Skip to main content

Kolding Netavis

Arkitektur er ikke mursten – det er livet mellem husene

Elo Christoffersen
Merete Due Paarup (R). Privatfoto.

Læserbrev af Merete Due Paarup (R), Jordrup / borgmesterkandidat.

Når vi taler arkitektur, ser mange for sig tegninger, facader og materialer. Men arkitektur er rammen om vores liv: gaderne vi går på, torvene vi krydser, de grønne lommer, hvor vi finder ro – og de små møder i øjenhøjde, der skaber fællesskab. Derfor har vi i Kolding vedtaget en ny arkitekturpolitik, som binder klima, kvalitet og hverdagsliv tættere sammen.

Politikken er blevet til i et åbent samarbejde mellem forvaltningen, Schulze+Grassov, Bæredygtig Vækst og lokale aktører. Den omsætter Vision Kolding 2050 og bæredygtighedspolitikken til konkrete handlinger og et fælles sprog – ikke en fælles smag. For nej, det her er ikke “smagsdommeri”. Det er et dialogværktøj, der åbner øjne, vækker nysgerrighed og hjælper borgere, bygherrer og politikere med at træffe kloge valg sammen.

Kernen er fem indsatsområder:

1) Bevar det eksisterende – byg videre på Koldings DNA.

2) Værdsæt de fælles rum – fordi bylivet sker mellem husene.

3) Revitaliser med respekt – giv nyt liv til bymidter, landsbyer og boligområder.

4) Byg nyt med værdi – smukt, fleksibelt og bæredygtigt.

5) Riv ned med mening – kun når det er nødvendigt og kan forklares.

Arkitektur er vores fælles hukommelse – og vores fremtid. Derfor lancerer vi politikken for alvor på Arkitekturens Dag 6/10, hvor vi også præsenterer vores nye bydelsmodel som et fælles værktøj til at se sammenhængene mellem by og natur, fortid og fremtid.

Fremtiden er den by, vi bygger sammen.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: