Læserbrev af Sinne Langballe (R), Kolding / byrådskandidat & specialpædagog.
Jeg har selv stået med et barn i skolevægring og mærket magtesløsheden, når ens barn mistrives. Heldigvis fik vi hjælp. Det blev en lang og krævende proces, som kostede hele familien mange kræfter, men vi mødte dygtige og engagerede fagfolk, der ville os det bedste. I dag trives mit barn, og familiens stressniveau er tilbage på et normalt niveau.
Desværre oplever ikke alle det samme. Mange kæmper en ulige kamp mod et system, der ofte fortolker regler frem for at forstå behov. Jeg ved, at der findes dygtige professionelle, men de mangler ofte rammerne og mulighederne for at yde reel hjælp. For hvad hjælper en plan i skolen, hvis familien samtidig er ved at bryde sammen, fordi de ikke får tabt arbejdsfortjeneste? Hvad nytter støtte til barnet, hvis forældrene ikke får de nødvendige redskaber? Eller omvendt – hvis forældrene får ro og ressourcer, men skolen ikke har de midler, der skal til?
Løsningen er samarbejde. Allerede ved de første tegn på skolevægring bør der udarbejdes en samlet plan. Forældre skal hurtigt have ret til tabt arbejdsfortjeneste i en periode, mens der gennem netværksmøder findes løsninger på tværs af forvaltninger. Familien har brug for tid, tålmodighed og tryghed, mens barnet får den rette støtte.
Samtidig skal vi styrke forebyggelsen. Skolen skal kunne rumme alle børn, og vi må turde tænke anderledes for at finde de bedste løsninger. Der er brug for flere ressourcer – men de skal bruges klogt.
Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg vil kæmpe for netop det: flere ressourcer og kloge beslutninger til gavn for vores børn.
