Skip to main content

Kolding Netavis

43-årig mand dømt for narkotikahandel

Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

En 43-årig mand fra Kolding blev idømt syv års fængsel for narkotikahandel i østjysk netværk.

43-årig mand dømt for narkotikahandel: Retten i Kolding har idømt en 43-årig mand fra Kolding syv års fængsel for sin rolle i et østjysk narkotika-netværk. Sagen, der omhandler besiddelse og salg af store mængder narkotika, er efterforsket af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Ifølge retten har den dømte i perioden fra februar 2025 og frem til sin anholdelse i juni 2025 i samarbejde med en tidligere dømt medgerningsmand haft besiddelse af over 3,4 kg kokain, 1,95 kg MDMA samt næsten 1,7 kg hash med henblik på videresalg. Stofferne blev opbevaret i et kælderrum under medgerningsmandens bopæl, oplyser NSK i en pressemeddelelse.

SF Kolding

Den 43-årige har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen, hvor han sammen med fire andre personer blev pågrebet. To af de øvrige anholdte blev idømt straksdom ved grundlovsforhøret, én har tilstået sin rolle, mens en anden fortsat er varetægtsfængslet.

Samtidig med fængselsdommen er den dømte blevet udvist af Danmark for bestandigt.

-Den dømte har været en del af et østjysk netværk, der har handlet med hård narkotika. Dommen hviler på en solid efterforskning, der har betydet, at flere personer i netværket nu er idømt langvarige fængselsstraffe, fortæller specialanklager Jeanni Andreeva fra NSK.

Stig Rossen Julekoncert 2026
Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: