Skip to main content

Kolding Netavis

30-årig mand idømt fængselsstraf for stribevis af lovovertrædelser

Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

En 30-årig mand er blevet idømt to år og ni måneders fængselsstraf af Retten i Kolding for en række lovovertrædelser. Manden blev blandt andet kendt skyldig i forsøg på, at komme i besiddelse af to politibetjentes skydevåben.

30-årige Abdi Rashiid Ali var tiltalt for forskellige forbrydelser, herunder hærværk på en bil, besiddelse af en kniv på offentligt sted, kørsel uden kørekort og hvidvask. Derudover var han tiltalt for at have bidt to politibetjente på Kløvervej i Kolding og forsøgt at gribe fat om betjentenes pistolskæfter den 9. november 2024.

Retten frifandt den 30-årige for én overtrædelse af knivloven, men dømte ham for andre forhold, herunder afpresning. Dommen blev anket af den dømte til frifindelse i tre af forholdene samt til formildelse, og han blev fængslet efter dommen.

SF Kolding

-Den dømte er blevet fundet skyldig i adskillige alvorlige forbrydelser, herunder forsøget på at skaffe sig politiets skydevåben. Desuden har retten ved strafudmålingen taget hensyn til, at manden tidligere er blevet dømt for personfarlig kriminalitet og formueforbrydelser, fortæller Enes Akinci fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: