Skip to main content

Kolding Netavis

VM i Firmafodbold i Vonsild

Elo Christoffersen

Den 3. fredag i juni vil fodboldbanerne på Coryhex Park i Vonsild atter være centrum for det årlige firmafodboldstævne, VM i Firmafodbold, hvor 31 hold fra både Vonsild og resten af Kolding Kommune samles til en dag fuld af spændende kampe og hyggeligt samvær.

For firmaerne er det blevet en fast tradition at deltage i stævnet, som efterfølgende byder på hyggeligt samvær og underholdning i det store øltelt. Mange af Vonsilds beboere plejer også at stikke forbi, og de lokale børn bliver draget til sportspladsen af hoppeborgene.

I det store øltelt vil der være livemusik leveret af MusicTrain, så deltagerne og besøgende kan godt forvente en festlig atmosfære.

SF Kolding

Nyhed i år: Egen app

En nyhed for i år er, at stævnet vil have sin egen app på Procup, hvilket gør det nemt for alle at følge med i spilleplaner og resultater. Du kan downloade ProCup app’en og søge efter “VM i Firmafodbold”. Så kan du være opdateret hele aftenen.

Vonsild Fodbold Klub er igen i år arrangør af stævnet, med Vestjysk Bank som hovedsponsor. Sammen med lokale sponsorer håber man på et godt vejr, efter sidste års voldsomme regnvejr, så stævnet både kan blive en stor succes og bidrage til klubben.

Det plejede at være Vonsild Mesterskaberne, som var for firmaerne i og omkring Vonsild. Nu deltager firmaer fra hele Kolding Kommune, heriblandt bygningssnedkerier, bilforhandlere, regnskabsfirmaer og supermarkeder. Og i år er der også nye hold med fra firmaer som Kaffebaren, Würth Danmark, Palby Marina A/S og Dansk Motor Finans.

Stævnepladsen åbner fredag den 20. juni klokken 17, og fodboldkampene bliver afviklet fra klokken 18 til 21. Med 31 hold, 65 kampe og 310 spillere vil der være masser af spændende fodboldaction og sjov for alle involverede til VM i Firmafodbold.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: