Kolding Netavis

Vi kan ikke være bekendt, at der er huller i velfærden

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Suzi Würtz Kjærgaard (SF), regionsrådskandidat, Sankelmarkvej 21, 6000 Kolding.

Vidste du det faktisk kan være livsfarligt at have dårlige tænder, hvis du bliver syg og skal have behandling. Selv en simpel operation kan udvikle sig faretruende, hvis man har betændelse i tandkødet.

Flere borgere, som jeg har talt med, mener at folk jo bare kan børste deres tænder, eller sagt med andre ord, at det er deres egen skyld, men så enkelt er det desværre ikke.

En del medicin, som er nødvendig for anden sygdom, fx depression, astma, allergi og forhøjet blodtryk har den bivirkning, at man danner mindre spyt, hvilket igen giver dårlige tænder; – også selvom at man gør alt for at passe dem.

Da det kan være en bekostelig affære at gå til tandlægen, må en del borgere fravælge dette ud fra at deres økonomi ikke rækker til det, og det skaber i høj grad ulighed i sundhed, og skaber tilmed udgifter andre steder i vores sundhedsvæsen.

Vi må mindske brugerbetalingen på tandlægehjælp, hvis vi mener det alvorligt, når vi taler om, at vi vil gøre op med ulighed i sundhed – og jeg vil gøre mit til, at det sker.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *