Kolding Netavis

Valgkamp i Legeparken

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

På Store Bededag kan man få sig en ekstra overraskelse. SF deler popcorn ud til alle børn og barnlige sjæle i Legeparken i Kolding.

Hvordan laver man valgkamp på en helligdag. Ja, man tager da en popcornmaskine med og deler popcorn ud i Legeparken, hvor mange familier formentlig vil slappe af på en fridag. Det er SF’s folketingskandidat Karina Lorentzen, der suser forbi børnefamiliernes lokale samlingssted.

– Jeg glæder mig til at snakke med børnefamilierne. Jeg synes endelig, at et valg handler om børns vilkår. Alle kommuner skal spare i de her år, og det berører hverdagen for børn og ældre. Jeg vil gerne give vores børn mere ro på i hverdagen med flere pædagoger og færre test i vores skoler, fortæller folketingskandidat for SF, Karina Lorentzen, i en pressemeddelelse.

Karina Lorentzen er at finde i Legeparken fra kl. 10-12, så man kan lige nå lidt af de saltede, poppede majs inden middagsluren for de mindste.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *