Kolding Netavis

Vender hjem til Dansk Folkeparti

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Jan Skræddergaard er tilbage i Dansk Folkeparti. Privatfoto.

Forhenværende formand og spidskandidat for Nye Borgerlige i Kolding skifter til Dansk Folkeparti i Kolding.

Jan Skræddergaard, der var med til at opbygge den lokale afdeling af Nye Borgerlige i Kolding i 2016 og senere formand til og med 2020, har meldt sig ind i Dansk Folkeparti. Jan Skræddergaard var også sit partis spidskandidat ved byrådsvalget i 2017.

-Jeg er tilbage i Dansk Folkeparti. Et parti jeg tidligere har været aktiv i. DF er et parti der virkelig sætter mennesket først. Familien, trygheden i samfundet samt hele sundheds- og velfærdspolitikken er i højsædet. Alt sammen emner der ligger mit og manges hjerte nær. Jeg glædes mig over at være tilbage, siger Jan Skræddergaard i en pressemeddelelse.

Dansk Folkepartis lokalformand glæder sig også:

-Vi synes det er en stor gevinst, at vi har fået Jan Skræddergaard tilbage i partiet. Vi har fulgt ham i Nye Borgerlige og det har været tydeligt, hvor stor en indsats han har ydet der. Der er rigtig mange god tanker, ideer og arbejde i Jan. Det glæder vi os til, at få udbytte af i Dansk Folkeparti, fortæller Gunner Nielsen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel