Kolding Netavis

Vaccination af hjemløse og socialt udsatte

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Annette Blynel (SF). Privatfoto.

Læserbrev af Annette Blynel (SF), gruppeformand for SF i Regionsrådet i Region Syddanmark samt medlem af Udsatterådet i Region Syddanmark, Strandgade 27, 5700 Svendborg.

Nu lykkedes det endelig at få en aftale i stand om, at de allermest udsatte borgere i vores region skal vaccineres for COVID-19.

En aftale som vi i Udsatterådet i Region Syddanmark, har knoklet for at få etableret – ikke kun os politikere, men også de NGO-organisationer, som er med i Udsatterådet, bl.a. Røde Kors, socialsygeplejerskerne og SAND.

Det ER altså noget af en opgave, som kræver planlægning for at få op at stå. Det kan kun ske, fordi Region Syddanmark, kommunerne og brugerorganisationerne arbejder tæt sammen. Alle har en opgave. Borgerne skal opsøges, og der skal en lægefaglig vurdering til, hvorefter de kan komme i køen. Vaccinationer bør foregå der, hvor borgerne er, fx forsorgshjem, væresteder, sundhedsklinikker eller andre steder, hvor borgerne opholder sig. Vaccinefolkene skal komme TIL borgerne – ellers lykkedes det ikke. Tusind TAK til alle, der knokler for at få det på plads. Det haster.

Hvor var det godt, at vi fik etableret det Udsatteråd i Region Syddanmark – det giver mening.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *