Læserbrev af Iben Lehmann Rasmussen (SF) Kolding/gruppeformand for SF i Kolding Byråd og Susanne Stenstrop Thorsen (SF), Kolding/næstformand for Senior- og Sundhedsudvalget i Kolding og regionsrådsmedlem for SF.
Ulighed i sundhed viser sig på hospitalsgangene og i Sundhedsministeriets statistikker.
Men den grundlægges længe før, der bliver stillet en diagnose. I barndommen. I skolen. I arbejdslivet. I økonomien. I boligen. I adgangen til fællesskaber. Og i mødet med kommunen, når livet bliver svært.
Derfor er ulighed i sundhed heller ikke kun en sundhedsdagsorden. Det er en børnedagsorden.
En social dagsorden. En arbejdsmarkedsdagsorden. En handicapdagsorden. En ældredagsorden. En fællesskabsdagsorden. For når et menneske falder mellem to stole, er problemet sjældent mennesket. Så er problemet, at stolene står for langt fra hinanden.
Vi skal turde tale ærligt om, at mennesker ikke har de samme livschancer. Det handler ikke om at pege fingre ad bestemte mennesker, familier eller områder. Det handler om at tage ansvar for de rammer, mennesker lever deres liv i.
Svaret ikke halve løsninger til hele mennesker. Svaret er tidlig forebyggelse, stærke dagtilbud, gode skoler, adgang til fritidsfællesskaber, mental sundhed, ordentlige handicapindsatser og mere sammenhæng mellem de områder, der i virkeligheden møder de samme mennesker fra forskellige sider.
Pårørende skal ikke være projektledere i et system, der burde hænge bedre sammen. Mennesker med handicap, psykisk sårbarhed eller komplekse livsvilkår skal ikke være afhængige af, om de har netværk nok til at råbe op. Og børn skal ikke vokse op med ulige muligheder, som kommunen først opdager, når problemerne er blevet dyre og svære.
Ulighed i sundhed handler ikke kun om, hvor længe vi lever. Det handler om, hvilke liv vi får mulighed for at leve.
Derfor skal kampen mod ulighed tænkes ind i hele Kolding Kommunes politik. Fra dagtilbud til ældrepleje. Fra skole til beskæftigelse. Fra handicapområdet til fritidslivet.
