Kolding Netavis

Topfodbold i Trekantområdet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Gunner Nielsen. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Læserbrev af Gunner Nielsen, Skovlundvej 52, 6000 Kolding.

Her i Trekantområdet har vi tre fodboldklubber, som gerne vil blande sig i toppen af dansk fodbold, nemlig Vejle, Kolding og Fredericia.

Det er jo en rigtig god indstilling at have. Men vi må også erkende, at der ikke er plads i toppen til dem alle tre. Som det er nu hopper Vejle op og ned fra Superligaen, K.I.F. var på ned i anden division og Fredericia har ligget lidt mere stabilt i første division.

For år tilbage var det på tale at få en enkel storklub bestående af de tre nævnte klubber. Dengang kunne man ikke blive enige. Men jeg mener nu, at vi hvis vi skal blande os i toppen af dansk fodbold, er det nødvendigt at se mulighederne i en klub, som dækkede de tre kommuner.

Dette vil også være mere interessant for erhvervslivet, at gå med i som sponsor.

På den længere bare ville det også give mulighed for at etablere en stor fælles sports- og eventarena, som også kunne bruges til mange andre formål.

Mulighederne er mange. Lad os nu se mulighederne i stedet for begrænsningerne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel