Kolding Netavis

Tandlæger rykker ind i biblioteket i Kolding

Elo Christoffersen

Tandlægerne får 93 kvadratmeter på Kolding Bibliotek.

Tandlæger rykker ind i biblioteket i Kolding: Kolding Kommune, Koldingbibliotekerne og ORIS Tandlægerne har indgået et nyt samarbejde, som betyder, at bibliotekets indretning ændres for at udnytte pladsen bedre og give tandlægeklinikken mulighed for at udvide.

I dag ligger ORIS Tandlægerne og Koldingbibliotekerne dør om dør i det store bygningskompleks mellem Banegårdspladsen og Slotssøen i Kolding. Fremover vil tandlægeklinikken brede sig ind i det bagerste, østlige hjørne af biblioteket, der aktuelt huser Bæredygtighedshuset.

Borgmester Knud Erik Langhoff forklarer, at flytningen handler om at udnytte kommunens kvadratmeter mere bæredygtigt og skabe bedre plads til en sundhedsaktør centralt i byen.

-Det er vigtigt for både klienterne, der får lettere adgang, og for bylivet, at sådanne funktioner placeres centralt, fortæller han i en pressemeddelelse.

ORIS Tandlægerne får cirka 93 kvadratmeter, hvor de kan etablere reception, kontor og personalerum. Patienterne kan vente i et åbent fællesområde, der samtidig er tilgængeligt for bibliotekets besøgende.

Kombiner tandlægebesøg med ro og inspiration fra biblioteket

Maj-Britt Maasbüll, en af klinikejerne, ser samarbejdet som en vigtig mulighed for at udvide kapaciteten og forbedre ventefaciliteterne:

-Nu kan patienter kombinere tandlægebesøg med ro og inspiration fra biblioteket.

Kolding Kommune ejer bygningen, mens ORIS Tandlægerne finansierer ombygningen. Bæredygtighedshuset flyttes til et nyt område i biblioteket, hvor mødelokaler flyttes til 1. sal, og der etableres flere studiepladser i kælderen.

Jens Holms Biblioteksfond, medejer af Koldingbibliotekerne, har godkendt projektet, som forventes færdigt i forsommeren 2026.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel