Skip to main content

Kolding Netavis

Tænd gadelyset når børnene cykler i skole

Elo Christoffersen
Freddy Christensen (V). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Freddy Christensen (V), Vamdrup / byrådsmedlem- & kandidat til kommunalvalget.

I Vamdrup slukker gadelyset kl. 07.20 om morgenen.

Men de fleste skoleelever cykler i skole fra kl. 07.30 til 08.00 – og det er stadig mørkt i den periode, særligt når det er overskyet eller regner. Det betyder, at de yngste trafikanter ikke kan ses tydeligt i trafikken, som de burde.

Det er ikke godt nok. Jeg vil arbejde for, at vi fremover får justeret tiderne på gadelyset, så det først slukker efter de fleste skolebørn er kommet sikkert i skole.

Børns sikkerhed i trafikken er vigtig for mig.

Som et konkret initiativ vil jeg tilbyde en gratis refleksvest til alle skolebørn, hvis forældre ønsker det. Alle, der ønsker en vest til deres barn, kan henvende sig til mig, så vi kan gøre cykelturen mere sikker her og nu.

Og til forældrene: Husk at kontrollere, at børnene har lys på cyklen – og gerne reflekser. Det gør en stor forskel og øger sikkerheden markant.

Børns sikkerhed skal altid komme først – både med lys på gadelyset og på cyklen.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: