Skip to main content

Kolding Netavis

Sund fornuft til Christiansborg – til gavn for Kolding

Elo Christoffersen
Christina Foldager (K). Privatfoto.

Læserbrev af Christina Foldager (K), Kolding/folketingskandidat.

Det burde være de store linjer, der blev tegnet på Christiansborg. Altså de linjer, der kan danne rammen for sund udvikling i Kolding Kommune. Det burde også være Christiansborg, der sikrede oprydning og forenkling af bureaukratiet til gavn for kommuner, virksomheder og borgere.

Men desværre sker det modsatte alt for ofte.

F.eks. er 10 vidtløftige initiativer i fx Skolernes Kvalitetsprogram, der blev vedtaget på Christiansborg i 2024, blevet til mere end 35 projekter som kommune og skoler skal implementere lokalt. Ikke store linjer og rammer, men konkrete tiltag og projekter, der skal bemandes, drives og slutteligt skabe forandring ude på skolerne.

Bureaukratiet vokser og vokser, mens reformerne kommer buldrende – og for hver gang flytter vi en dygtig fagperson væk fra mennesker og ind bag en computer til nye systemer og nye skemaer, der skal udfyldes.

Den vågne læser vil vide, at jeg elsker alt, hvad der har med projekter at gøre. Jeg ved, at projekter kan flytte bjerge. Men den vågne læser ved også, at prioritering af projekter er min mest foretrukne disciplin. Projekter bliver kun succesfulde, når de er velvalgte, og når den organisation, de skal leve i, har kapaciteten til at tage i mod. Det er ikke tilfældet i øjeblikket.

Christiansborg er blevet en evig projekttsunami – og det må høre op. Det betyder noget, at Christiansborg kender virkeligheden, de arbejder for – og derfor må vi sende virkeligheden til Christiansborg. For prioriteringen skal ske der.

Vi har brug for politikere, der tør vælge de 20% af tiltagene, der faktisk flytter noget, skrotte resten og samtidig sikre solid oprydning og forenkling af det eksisterende bureaukrati – og jeg stiller mig til rådighed for opgaven.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: