Skip to main content

Kolding Netavis

Succes med udekørende røntgenfunktion

Elo Christoffersen
Kolding Sygehus. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Kolding Sygehus’ udekørende røntgenfunktion har i en årrække været en succes. Nu er ordningen permanent.

Succes med udekørende røntgenfunktion: Kolding Sygehus har gennem en årrække tilbudt en udekørende røntgenfunktion. Den er målrettet ældre, demente og fysisk svækkede borgere, som risikerer forværring af deres tilstand ved transport til sygehuset.

Startet som et treårigt forsøg i 2018, er ordningen nu permanent – og med god grund.

SF Kolding

Mens demente patienter tidligere ankom alene, forvirrede og ofte udadreagerende til røntgen på sygehuset, kan de nu blive undersøgt i trygge rammer på deres plejecenter eller bosted. Resultatet? Mindre stress og bedre behandling for nogle af samfundets mest udsatte.

I 2024 blev 448 røntgenundersøgelser foretaget uden, at patienterne skulle forlade deres nærmiljø. Et imponerende tal, som vidner om både behov og effektivitet.

Kun Kolding Sygehus tilbyder denne ordning

Kolding Sygehus er det eneste sygehus i regionen, der tilbyder denne service. Region Syddanmark mangler tilbuddet på de øvrige sygehuse, til trods for at flere kommuner i området – inklusive Vejle, Fredericia og Middelfart – er dækket af Koldings indsats.

Stig Rossen Julekoncert 2026

Socialdemokratisk regionsrådsmedlem Poul Erik Jensen fra Vamdrup roser Kolding Sygehus:

-En supergod ordning til gavn for mennesker, der har behov for størst mulig tryghed. Det er også oplagt, når Kolding-ordningen er blevet en succes, at den skal udbredes til andre sygehuse i regionen. Jeg vil i mit parti arbejde for, at hele regionen bliver dækket, siger Poul Erik Jensen til Kolding Netavis.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyheder direkte i din indbakke.