Kolding Netavis

Stuurt, stuurt nummer – for andres penge

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Peter J. Madsen. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Læserbrev af Peder J. Madsen, Administrerende direktør/CEO, Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.

St. Bededag er en af årets vigtigste dage for mange virksomheder i oplevelsesindustrien.

På et hotel som vores fejrer vi normalt 6-8 konfirmander den dag. Det giver en ikke ubetydelig omsætning, som vi ikke umiddelbart kan flytte til en anden dag. Vi har i forvejen en tæt pakket kalender på forårets søn – og helligdage.

Så vi risikerer, at regeringens store nummer om at skaffe mere arbejdskraft ved at fjerne en helligdag koster os et anseeligt beløb på bundlinjen.

Samtidigt foreslår regeringen nu, at betalingen til at fjerne St. Bededag skal trækkes direkte op af virksomhedernes lommer ved at hæve feriepengene med en halv procent.

Så bliver det lige et nummer for smart.

Vi har ikke brug for flere byrder i branchen. De seneste år har været ekstremt turbulente, og nu er vi lige ved at få ro til det, vi allerhelst vil: Drive vores virksomheder og sikre gode oplevelser for alle de gæster, der nu vender tilbage.

Mit forslag er at opgive tanken om at fjerne St. Bededag. Vi skal skaffe arbejdskraft, ja. Men vi skal ikke gøre det på måder, der forringer vilkårene for os, der sikrer arbejdspladserne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel