Kolding Netavis

Stepping er klar med skovgruppen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
På billedet ses skovgruppens shelter, som er bygget af frivillige, og som nu giver ly i skoven under al slags vejr. Privatfoto.

Stepping har nu fået en skovgruppe.

Projektet er realiseret med støtte fra Friluftsrådet, Nordea-fonden og i samarbejde med det lokale menighedsråd.

Bag det spændende projekt står Stepping Natur- og idrætsbørnehus. Projektet, som er klar til indvielse, omfatter et bålhus, en shelter med pusleplads og muld toilet.

Og det hele er lavet i en skov, som ejes af Frørup/Stepping Menighedsråd, skriver netavisen sebro-press:

-Vi har fået 35.000 kroner af Friluftsrådet til opstart af gruppen og 15.000 kroner i støtte fra Nordea-fondens Lokalpulje, fortæller daglige leder af Stepping Natur- og Idrætsbørnehus, Mette Glumsø, til netavisen.

Tog form under coronakrisen

Hun fortæller videre, at projektet tog form i starten af COVID-19 i april 2020, hvor man på grund af restriktioner for dagtilbud opstartede en skovgruppe i menighedsrådets skov knap to km fra Stepping:

-Det gjorde vi fordi Stepping-Frørups menighedsråd tilbød, at vi kunne låne deres skov. Vi startede med vores børnehavebørn, hvor de alligevel var i skoven dagen lang. Og nu har så faciliteter, der gør, at vi har fantastiske unikke oplevelse sammen med børnene og forældrene og det er uanset vejret, fortæller Mette Glumsø.

Det hele er nu fuldendt gennem en kæmpe indsats fra frivillige forældre, som har gravet og støbt stolper, bygget shelter og muld toilet, opsat bænke og meget mere:

-Det er bare blevet så flot og indbyder nu til mange skønne timer i skoven, siger en stolt og meget glad leder af Stepping Natur- og Børneidrætshus, Mette Glumsø.

De nye faciliteter i skoven ved Stepping bruges allerede flittigt. Der vuggestue om tirsdagen, SFO bruger det på onsdage og Børnehaven på torsdage og fredage.

//sebro-press

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel