Skip to main content

Kolding Netavis

Solkær Enge og Riberdyb-Holmsminde

Elo Christoffersen
Kjeld Kjeldsen (V). Privatfoto.

Læserbrev af Kjeld Kjeldsen (V), Kolding / byrådskandidat.

Egentlig har de to steder ikke meget til fælles, Solkær Enge er et flot naturområde beliggende helt ud til Lillebælt på Stenderup halvøen og Riberdyb-Holmsminde er som bekendt en P-plads midt i Kolding, men der er alligevel efter min mening nogle ting, der desværre går igen begge steder. Nemlig en helt urimelig lang sagsbehandlingstid, som indtil videre ikke har ført til nogen afklaring på, hvad der skal ske de nævnte steder.

Solkær Enge blev for 2 år siden, som mange andre steder på østkysten ramt af stormfloden, hvilket medførte delvis bortskylning af stien langs med Lillebælt og det tidligere pumpehus som blev indrettet til madpakkehus fik så store skader, at det blev lukket pga nedstyrtningsfare. Hverken stien eller pumpehuset, er nu, hvor der er gået 2 år blevet reetableret, et arbejde som burde have været udført for længst,til gavn og glæde for de mange brugere af området.

Og efter at et større pensionsselskab opgav at udvikle Riberdyb-Holmsminde projektet for over et år siden, er det eneste der tilsyneladende er sket, at der har været afholdt et lukket møde med mulige udviklere. Et møde, der ifølge Jyske Vestkysten er blevet lækket til pressen. I den sammenhæng meddeler Kolding kommune også, at man skruer ned for tempoet i udviklingsprojektet. Hvordan kan man skrue ned for et tempo på noget der er gået mere eller mindre i stå?

Og nu har borgmesteren og gruppeformændene for byrådets partier så besluttet, at lækket fra det lukkede møde skal politianmeldes. Det kan efter min mening næsten ikke blive mere pinligt for Kolding.

Jeg forstår godt hvis pensionsselskaber og andre bolig og erhvervsudviklere tænker sig om en ekstra gang, inden de involvere sig i projekter i Kolding Kommune.

Når et nyt byråd tiltræder, er det for mig at se, en særdeles vigtig opgave at der ses på den kommunale organisation, ikke mindst på udviklings- og planlægningsområdet.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: