Ved Rally Juelsminde vender Sørensen Junior Team vender stærkt tilbage.
Sørensen Junior Team vender stærkt tilbage: Lørdag den 23. august markerer årets første danske løb for Sørensen Junior Team, når Rally Juelsminde løber af stablen. Efter en periode præget af internationale udfordringer glæder teamet sig til at genforenes med de danske rallyfans.
Efter uheldet i Tyskland tidligere på sommeren er førstekører Oliver Sørensen tilbage bag rattet. Genopbygningen af teamets bil har krævet hårdt arbejde fra mekanikerholdet:
-En kæmpe tak til Jonas, Jesper og Peter for deres imponerende indsats. At kunne bygge en bil op på en uge er noget helt særligt, siger Oliver Sørensen fra Kolding i en pressemeddelelse.
12 spændende hastighedsprøver
Bilen er nu klar til at blive testet på de 12 spændende hastighedsprøver i Juelsminde. Oliver ser frem til at komme tilbage i bilens rytme:
-Efter to måneders pause bliver det godt at komme tilbage i bilen. Vi skal bruge løbet til at komme ordentligt ind i rytmen igen, fortæller Oliver Sørensen.
Sidste år sikrede Oliver Sørensen og andenkører Frederik Glad sig klassesejren i Rally Juelsminde, og ambitionen er klar: Titlen skal forsvares. Konkurrencen er skarp med seks biler i klassen, men Frederik Glad er i topform efter et vellykket rally i Sydtyskland:
-Jeg har fået god kørselserfaring efter sommerpausen og ser frem til en tæt kamp.
Rally Juelsminde skiller sig ud ved at kombinere kendte og hurtige asfaltprøver med nye tekniske udfordringer. Det giver Sørensen Junior Team en vigtig mulighed for at teste samarbejdet i bilen og bilens setup på hjemmebane, inden de næste internationale løb.
-Det er altid noget særligt at komme hjem til de velkendte rammer og det danske rallymiljø. Det giver os både tryghed og motivation, fortæller Frederik Glad.
Løbsdagen starter kl. 08.30, og afsluttes med podie og præmieoverrækkelse i Juelsminde Hallerne kl. 19. Publikum kan se frem til en dag fyldt med intens rallyaction, og for teamet handler det om at præstere på allerhøjeste niveau på hjemmebane.
Oliver Sørensen ser også frem til at kunne dele oplevelsen med sponsorer og samarbejdspartnere:
-Det betyder meget for os, at de kan være med helt tæt på. De spiller en stor rolle i, at vi kan gøre det her, og det vil vi gerne vise dem.
Rally Juelsminde er årets bedste mulighed for danske rallyfans til at komme tæt på sporten, hvor Sørensen Junior Team er klar til at give alt for at skabe endnu en mindeværdig rallydag.
