Valgkampens slutspurt kunne ses i gågaden i Kolding.
Slutspurt i valgkampen: Valgkampen gik lørdag ind slutspurten forud for valget til byråd og region på tirsdag.
Dermed kunne forbipasserende i gågaden møde kandidater til både byråd og Region Syddanmark. Og politikerne fik da også flere gode snakke med borgerne.
Ved Borgerservice på Nytorv mødte Kolding Netavis byrådskandidat Torben Lund (V), kendt fra Tobbers og byrådsmedlem- og kandidat Jørn Chemnitz. De har i denne valgkamp fravalgt valgplakaterne. I stedet fik vi “modellerne” live i en lygtepæl.
SF havde blandt andet Cecer Bjørk rundt i gågaden som dragqueen. På Akseltorv kunne man opleve et dragqueen-show med Cecer Bjørk, som er byrådskandidat.
De Konservative gjorde klar til, at de lørdag eftermiddag fik besøg af formand for De Konservative, Mona Juul.
Og så sås det også i gadebilledet, at selv om man er fra forskellige partier, så hygger de sig alligevel sammen her i valgkampen.
Vælgerne skal på tirsdag fælde dom over, hvem de vil have siddende i byrådet og i regionsrådet i Region Syddanmark. Valgstederne har åbent fra klokken 08-20.


















