63 hold a’ fem løbere var tilmeldt Slotssøstafetten og de fik en fantastisk onsdag aften i det flotte og varme sensommervejr på græsplænen ved Slotssøbadet i Kolding.
Løbet er et udpræget motionsløb, men selvfølgelig er der hold der løber efter sejren.
I kvindeklassen vandt pigerne fra Kolding KFUM inklusiv gæsteløbere fra Grindsted og Vejle.
I herreklassen vandt et hold fra Kolding Orienterings Klub.
I mixklassen vandt familieholdet Gasklund.
Det blev en dejlig aften ved Slotssøen og som altid kom der mange unge fra Koldingegnens Idrætsefterskole. I år kom de med 22 hold.
Arrangørerne fra Kolding KFUM Atletik og Motion siger tak for i år og på gensyn sidste onsdag i august 2027.






