Skip to main content

Kolding Netavis

Skønhed, halloween og Knæk Cancer

Elo Christoffersen
Jørn Chemnitz (SF). Privatfoto.

Læserbrev af Jørn Chemnitz (SF), Ejstrup / formand for Natur Miljø og Klimaudvalget.

Sol og solarier har gjort comeback hos unge, men udviklingen er bekymrende, for bag den brune hud og drømmen om skønhed lurer et monster.

Jeg har selv mærket monstret og ligner netop nu en version af Frankenstein med 15 metalclips i tindingen. Sidste fredag fik jeg flyttet hud fra overarmen til tindingen – og lyden af hæfteklammer, der skydes ind i hovedet udgør en fin lydkulisse til en gyserfilm. I morgen fjernes klammerne, og forhåbentlig skal jeg ikke længere nøjes med, at skønhed kommer indefra.

Alt er fjernet, ingen spredning og jeg er frisk på nye eventyr.

Desværre misser jeg chancen for at være på gaden til halloween- personligt holder jeg også mere af den danske version Allehelgen, hvor vi mindes vores kære og afdøde venner end den kommercielle halloween med masser af plastik og sukker.

Mine solskader stammer formentlig fra 80’erne, hvor ozonlaget var tyndt .

Så derfor mine gode råd: Husk solcreme og kasket og undgå solarier som øger risikoen for modermærkekræft med cirka 20 %, og op til 60 % hvis man bruger solarium før 35-års alderen.

Det handler om mennesker og miljø – pas godt på begge dele.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: