Kolding Netavis

Skare i Christiansfeld ikke berørt af konkurs

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Skare Food i Christiansfeld berøres tilsyneladende ikke efter Skare Meat packers har indgivet konkursbegæring. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Hovedafdelingen i Vejen indgav onsdag konkursbegæring. Men det berører tilsyneladende ikke virksomheden Skare Food i Christiansfeld.

Skare Meat Packers, der har hovedsæde i Vejen, har onsdag indgivet konkursbegæring.

Fødevarestyrelsen fandt under et besøg sidste år 250 ton gammelt kød, hvoraf det ældste stammer fra 2010. Nu har sagen fået alvorlige konsekvenser for virksomheden, som onsdag begærede sig konkurs, oplyser TV Syd.

I følge Kolding Netavis’ oplysninger er Skare Food i Christiansfeld ikke berørt af konkursen.

I forbindelse med konkursen i Vejen skal mellem 300 og 400 medarbejdere afskediges, erfarer TV2.

Skare Meat Packers legale ejere er Skare Export ApS, Skare Beef Product ApS og Skare Import-Export ApS – hvis reelle ejere er Kurt og Gitte Skare. Kurt og Gitte Skare er også ejere af Skare Food i Christiansfeld, viser et opslag i CVR-registret.

Men konkursen berører kun Skare Meat Packers og tilsyneladende ikke Skare Food i Christiansfeld, erfarer Kolding Netavis.

Skare Food i Christiansfeld forædler pølser og charcuterivarer. Omkring 120 medarbejdere tilbereder cirka 3.500 tons pølser- og charcuterivarer om året.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel