Kolding Netavis

Skal vi have en gennemsigtig masterplan for idrætten i Kolding?

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Bjarne Stolten Thomsen (S), byrådskandidat, Sorøvej 1, 6000 Kolding.

Har du oplevet at blive overrasket, når der bliver bevilliget penge til nye projekter i Kolding? – så er du sikkert ikke alene.

I Kolding sættes der gang i mange nye og gode projekter, som understøtter et aktivt liv for byens borgere. Behovene samles med mellemrum sammen af forvaltningen til brug for politikerne.

Jeg har været formand og aktiv leder i KIF brydning gennem mange år og har stort set kun positive oplevelser med vores samarbejde med forvaltning og politikere. I den sammenhæng ved jeg, at der brug for et godt og succesfuldt samspil med forvaltningen, politikere og erhvervslivet.

I Kolding er der 171 idrætsforeninger, 20 spejderkorps og 73 andre foreninger med i alt 46.766 medlemmer (2020).

Det siger sig selv, at der er stor forskellighed i, hvad der kan være en hjælp i den enkelte forening. Jeg tænker at fælles for alle, er der behov for anerkendelse og støtte til at føre nogle at tiltagene ud i livet.

Jeg tænker, at der er brug for en nærhed og viden om det som kan hjælpe den enkelte forening og at denne viden anvendes aktivt. Således at alle kan se grundlaget for beslutningerne og de prioriteringer, der arbejdes på de kommende år.

De store og dyre beslutninger må aldrig blive ad hoc beslutninger, som vi har set på det seneste. Der bør være en åben og tilgængelig prioriteringsliste.

Hvad tænker du?

Deltag i den politiske dialog på www.bjarnestolten.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *