Kolding Netavis

SF’er vil have cykeltrailere på togbusser

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Banedanmark.

SFs Karina Lorentzen fra Kolding vil have cykeltrailer på togbusserne i Syd- og Sønderjylland.

I de kommende tid vil der være adskillige dage, hvor der indsættes togbusser for togpassagerer i Sydjylland. Det sker, fordi sporene fornys mellem Padborg og Fredericia.

Her er det et problem, at borgere og pendlere ikke kan tage deres cykel med i togbusserne, som DSB indsætter. Den udfordring kalder på en langsigtet løsning.

-For nogle er cyklen en forudsætning for, at de kan komme frem til og stationen, når de tager toget. Når man må efterlade cyklen på stationen og ikke kan bruge den, når man kommer frem, er det en udfordring for dem, som tager toget. Det bør der findes en løsning på, fortæller landdistriktsordfører Karina Lorentzen (SF) i en pressemeddelelse.

Infrastrukturarbejder frem mod 2030

Frem mod 2030 vil der i store dele af landet være igangværende infrastrukturarbejder. Ligesom det ofte sker i løbet af dagen, at der indsættes togbusser på grund af akut arbejde på sporet, hvilket sætter pendlere i en ærgerlig situation, når de ikke må medtage deres cykel.

-Jeg ønsker, at vi fastholder brugerne af togtrafik. Og her er det en hæmsko, hvis man oplever kke at kunne få en barnevogn eller en cykel med. I SF har vi derfor kontaktet ministeren for at undersøge, om der kan findes en løsning med trailere på togbusserne, da cyklen for nogen er en forudsætning for at kunne nå hele vejen frem, forklarer Karina Lorentzen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel