Christian Rabjerg Madsen sparker folketingsvalget i gang i Kolding med 500 roser.
Sådan sparker Christian Rabjerg Madsen folketingsvalget i gang: Lørdag morgen sparker Christian Rabjerg Madsen for alvor folketingsvalget i gang i Kolding. Kampagneholdet samles til morgenmad i lokalerne i Østergade 1, hvor Socialdemokratiet har valgkontor.
Selvom plakatopsætning er den helt store overskrift, er holdet ivrig efter at komme på gaden og møde vælgerne. Derfor er der til dagen indkøbt 500 roser til uddeling. På trods af vejrudsigten er folketingskandidaten alligevel fortrøstningsfuld:
-Det er altid en speciel dag, når vi samles om et folketingsvalg. Jeg glæder mig til at møde en masse mennesker og diskutere politik. Vi har blandt andet foreslået et markant løft af folkeskolen, hvor vi vil have langt færre elever i hver klasse for de mindste, så vi får mere tid og mere tryghed. Og så håber jeg, at der er efterspørgsel efter roserne igen, fortæller Christian Rabjerg Madsen i en pressemeddelelse.

