Ny autosprøjte ankom tirsdag eftermiddag til Tyrstrup Frivillige Brandværn.
Så fik Tyrstrup ny autosprøjte: Tirsdag eftermiddag fik Tyrstrup Frivillige Brandværn overdraget en ny autosprøjte. Og det blev fejret med taler af beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen og borgmester Knud Erik Langhoff. Desuden overrakte borgmesteren nøglerne til stationsleder Jens Erik Lind.
Den nye autosprøjte går i rette med de “grønne” tider. Autosprøjtens værktøj kører nemlig på el fra batterier. Den har en tank, der kan rumme 3.000 liter vand og et indbygget skumanlæg.
Arbejdsmiljøet er forbedret med et 360 graders kamera, der giver bedre udsyn til chaufføren, samt en lysmast, som sikrer godt lys ved opgaver i mørke.
Inde i kabinen findes aircondition og køleskab, så brandfolkene kan holde sig friske uden risiko for overophedning eller dehydrering. Udstyret er desuden nemt tilgængeligt for at forebygge skader under arbejdet.
Den nye brandsprøjte afløser den “gamle”, der er 20 år gammel.
Det var faktisk Jels Frivillige Brandværn, der skulle have haft denne nye autosprøjte. Men Jels må i denne omgang undvære det nye slukningskøretøj. Problemet er, at garagen på brandstationen er for lav til de moderne, større brandbiler. Der arbejdes dog på en løsning, så Jels Frivillige Brandværn også får en ny autosprøjte.
Se billederne øverst i artiklen…

















