Skip to main content

Kolding Netavis

Ros til de modige kandidater og spørgere – ikke skæld ud

Elo Christoffersen
Privatfoto.

Læserbrev af Iben Lehmann Rasmussen (SF), Kolding / borgmesterkandidat, Jørn Chemnitz (SF), byrådsmedlem, Susanne Stenstrop Thorsen (SF), byrådsmedlem, Cecer Bjørk (SF) og Nicolai Holmgaard Juul, byrådskandidat (SF).

Politiske debatter kan være hårde. Det ved vi alle, der stiller op. Men noget er vigtigere end uenigheder om økonomi eller politik:

Vi skylder unge mennesker at møde dem med respekt.

Til en valgdebat på Munkensdam Gymnasium oplevede flere unge – og også debattører – at blive mødt med kommentarer fra paneldeltagere om deres udseende: piercinger, tatoveringer og “hvordan de unge helst skulle se ud”.

Det er ikke bare dårlig stil. Det rammer mennesker. Og det er det stik modsatte af, hvad Kolding har brug for.

Når vi beder unge stille sig frem, tage ordet og engagere sig, så skal vi voksne skabe et trygt rum. Et rum, hvor man ikke bliver gjort forkert, fordi man ser anderledes ud eller tør være sig selv. Også når du hedder Morten eller Mohammed.

Mangfoldighed er ikke en trussel. Det er en styrke. Piercinger, tatoveringer, farvet hår, nervøs stemme eller stille væsen – alt det er udtryk for unge, der prøver at finde sig selv i en verden, der larmer. Og i Kolding skal der være plads til os alle og til at tage alle stemmer seriøst.

Vi må aldrig glemme, at politik først og fremmest handler om mennesker. Når unge tør vise sig – med mod, sårbarhed og personlighed – er vores job som politikere ikke at kommentere deres udseende.

Vores job er at lytte. At bakke op. At være voksne. Det handler om mennesker – og mennesker skal behandles ordentligt. Også når de har piercinger og tatoveringer.

Kolding skal være en by, hvor næstekærlighed og mangfoldighed ikke bare er flotte ord – men noget, vi lever.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: