Der er sket et fald på cirka to procent i omsætningen i andet kvartal.
Rockwool-aktien i stort fald: Det går ikke helt som forventet for Rockwool-koncernen, der har haft fabrik i Vamdrup siden 1966. Selskabet har nedjusteret forventningerne til 2025. Det medførte onsdag et stort fald i aktierne på hele 16,2 procent, skriver Netavisen Lokal.
Rockwool skriver i en selskabsmeddelelse, at man har nedjusteret forventningerne til både omsætning og til overskudsgraden for 2025. Det er sket som konsekvens af “udfordrende makroøkonomiske forhold”, forklares der.
Overskudgraden forventes at falde til under 16 procent – mod en tidligere forventet indtjening på omkring 16 procent.
Det fremlagte regnskab for andet kvartal viser, at omsætningen endte på 988 millioner euro. Det svarer til et fald på omkring to procent, sammenlignet med sidste år. Samtidig er overskudgraden i samme periode faldet med 3,2 procentpoint ligeledes i forhold til sidste år.

